Om Niels Brock Fonden

Fonden yder støtte til dygtige og flittige elever ved Niels Brocks Handelsgymnasium samt støtte til tidligere og nuværende elever ved Niels Brocks Handelsgymnasium til uddannelse i udlandet.


Niels Brock Fonden er stiftet 18. august 2016 og er en sammenlægning af Foreningen Niels Brocks Fond og Einar Wilslevs Fond.


Foreningen Niels Brocks Fond blev stiftet 4. november 1944 af Foreningen Niels Brock. Der herskede i tiden en særlig fællesskabsfølelse og indbyrdes hjælpsomhed.


En inderkreds, bestående af direktør H. O. Damgaard-Nielsen, grosserer John Brünnich, generalkonsul Einar Høyvald, skolens forstander Aage Rasmussen samt direktør Kay Sonne-Hansen, og som i praksis var Foreningen Niels Brocks bestyrelse, blev enige om at etablere en fond med det formål at yde støtte til tidligere og nuværende elever, primært til videreuddannelse i udlandet.


I sine unge år var Einar Wilslev elev på Niels Brocks Handelsskole, som han huskede med så stor glæde, at han besluttede at efterlade størstedelen af sin formue til oprettelse af en fond for elever på skolen. Einar Wilslevs Fond blev stiftet 16. juni 1986.


Den første bestyrelse bestod af kontorchef Gunnar Metzlaff, der var slægtning af Einar Wilslev, som formand samt tre af Foreningen til Unge Handelsmænds Uddannelse (nu DSEB) udpegede medlemmer, nemlig grosserer Aage Rask-Pedersen, grosserer Thorvald Kortbæk og direktør Pelle Trock-Jansen.



Niels Brock Fondens bestyrelse består af seks medlemmer


Frederik Kortbæk, bestyrelsesformand


Leif Haar, næstformand


Claus Bang, medlem


Louise Ertman Baunsgaard, medlem


Heidi Rønnov Lund, medlem


Jasmina Johansson Pless, medlem